Chakra

Chakra systemet står for det energiflow vi har i kroppen. Det er her vi lagrer energien fra tanker, følelser, minder, oplevelser og handlinger. De påvirker og styrer vores nuværende og fremtidige tankegang, adfærd, følelsesmæssige sundhed og handlinger.

Der er syv hovedchakraer, der flugter langs rygsøjlen, startende fra bunden af rygsøjlen til hovedets krone.

Læs mere om de enkelte chakraer hernedenfor

Hvad er CHAKRA systemet?

Chakra systemet stammer fra en yogisk filosofi, fra det andet århundrede f.Kr. og betyder “cirkel” eller hjul. Det er energicentre, som vi har i kroppen og som hver især arbejder for et særligt område. Den mest kendte teori lyder på, at vi har 7 energicentrer i kroppen. De starter fra lige under rygraden (rod chakraet) og arbejder sig herefter hele vejen op til toppen af hovedet og op til krone chakraet. Fra hovedet strømmer livsenergien kroppen og ud til den universelle livskræft som vi alle er en del af.

Hvis man arbejder med de forskellige chakraer kan de holdes åbne og i balance således, at energierne strømmer bedre igennem hele kroppen. Hvis et område er blokeret, kan det have en negativ indflydelse på din krop, sjæl og dit sind. 

 

Chakra, hvad er chakra, hvordan bruger man chakra
chakra, hvad er rod chakra, chakra systemet

Hvilke chakraer er der og hvor er de placeret?

De 7 chakraer er inddelt i farver og har samme spektrum som regnbuen:

  • Rod chakra, rød: Nederst på rygraden/halebenet
  • Sakral chakra, orange: Under navlen og over skambenet
  • Solar plexus chakra, gul: Øvre mave område
  • Hjerte chakraet, grøn og lyserød: Hjertet
  • Hals chakra, blå: Halsen
  • Det trejde øje chakra, indigo: Mellem øjnene og et par centimeter oppe
  • Krone chakra, lilla eller hvid: Øverst af hovedet

Hvordan arbejder jeg med chakra energicentrene?

Det kan lyde kompliceret at arbejde med dine energicentre, men det er faktisk noget alle kan gøre. Du behøver blot at vide lidt om hvad hvert chakra står for, så du nemt kan forstå hvor du har en blokering og hvordan du skal arbejde med den.

De 7 chakraer arbejder sammen og hvis et chakra er ude af balance, kan det påvirke hele kroppen. Energierne kan enten være for høje eller for lave og begge dele kan påvirke dig negativt så du får problemer i disse områder. Det kan både gælde fysiske, psykiske og spirituelle udfordringer.

Hvordan ved jeg, at et af mine chakraer er ude af balance?

Hvis du har problemer forskellige steder i din krop, kan du prøve at tænke over, hvilket chakra der er placeret der. Hvis ikke du umiddelbart kan komme i tanke om et sted, så prøv følgende råd: Når du føler dig stresset eller ekstra presset, så reflekter over om der er er nogle steder du reagerer voldsommere ved. Det er både fysisk og psykisk – hvad er dine tanker? Hvor i kroppen har du en fysisk reaktion? Her vil du ofte være i ubalance i dit energicenter.

Hvad kan man gøre for at balancere sine chakra? 

Når du først har fundet ud af hvilket eller hvilke chakraer der er ude af balance, kan man begynde at tænke mere på om der er noget man skal arbejde på i det kropsområde. Fx lave stemmetræningsøvelser for at styrke halschakraet eller træne dine mavemuskler for at arbejde på et lukket solar plexus. Herudover kan det hjælpe at bruge:

  • Meditationer der er rettet til det chakra du har behov for hjælp til
  • Reiki healing
  • Lyd healing
  • Krystal healing
  • Arbejde med farverne fra de enkelte chakraer – spis fx meget mad med den farve, der er knyttet til det enkelte chakra.
  • Æteriske olier

Start gerne nedefra i chakra systemet, hvis du har flere chakraer, der er ude af balance og arbejd dig op af i de forskellige energicentre.

chakra halskæde, chakra smykke,<br />

Chakra halskæde

chakra smykker, finger ring<br />

Chakra ring

chakra smykker, halskæde, krystaller smykker, symbol smykker, smykker med betydning

Chakra ring og kæde

Herneden for kan du læse mere om de enkelte chakra betydninger og de sten og krystaller, der støtter det enkelte chakra center med deres specifikke energier og vibrationer.

Rod chakraet/Muladhara

Velafalanceret chakra: Tryghed, sikkerhed. Man mærker en tydelig jordforbindelse og kroppen mærkes grundlæggende sund og rask. 

  • Når rod chakraet er ude af balance: For åbent: frygtløs eller selvcentreret. For lukket: angst, frygt eller en grundlæggende usikkerhed for hele ens liv. 
  • Farve: Rød eller sort
  • Element: jord. 
  • Rod chakra krystaller:  Rubin, granat, rød Jasper, røgkvarts, hæmatit kvart, sort onyx og sort obsidian. 
  • Relateret til: Binyrerne, knoglerne og skeletstrukturen. Rygsøjlen, benene, hofterne, blæren og nyrerne.

Hvis du bruger disse chakra sten og krystaller, kan det forbedre din følelse af væd og mod. De bringer vitalitet og en følelse af eventyrlyst. Herudover kan krystallerne der støtter rod chakraet skubbe dig ud i at være mere ekstrovert, ærlig og spontan. Krystallerne kan også bringe en følelse af tryghed og sikkerhed

Sakral chakra/Svadhishthana

Sakral chakraet styrer de kreative energier såsom fantasi og evner indenfor kunst. Man finder også de seksuele energier her og det er her dine følelser og ønsker styres.

  • Velbalanceret sakral chakra: Vil du have nemmere ved at mærke efter i forhold til hvad der gør dig glad. Du har nemmere ved at udtrykke dig og være kreativ og føle tillid til andre mennesker.
  • Når sakral chakraet i ubalance: Når sakral chakraet er lukket, kan du mærke det ved at du har en lavere seksual drive, du keder dig nemt og er umotiveret/uinspireret. Er det for åbent kan du føle dig emotionelt ubalanceret, du dagdrømmer, men har svært ved at sætte dine drømme igang. Seksuel afhængighed kan også været et tegn på et for åbent sakral chakra.
  • Sakral chakraet forbindes med farven orange
  • Element: Vand
  • Krystaller der støtter op om sakral chakraet: Solsten, tigerøje, orange calcit, karneol, brun citrin, opal, orange aventurin
  • Relateret til: Midten af maven, livmoderen, kredsløbssystemet, blæren og reproduktive organer.

Solar plexus chakra:

Solar plexus kaldes også for Manipura på sanskrit. Her finder du din individuelle power og det associeres med selvværdet, beslutsomhed og din selvstændighed. Hvis det er i balance kan du nemt se dit livsformål og mærke din intuition. Du har en tro på, at du er god nok lige præcis som du er.

  • Solar plexus i ubalance: Er det blokeret kan du have tvivl om hvorvidt du er god nok. Tanker om hvad andre mener om dig dukker ofte op og du vil generelt mærke en frygt for at være blive efterladt og alene. Er din solar plexus for åben kan det resultere i at du ofte er vred og kontrollerende. Måske du har en vane med at vurdere og kritisere andre omkring dig.
  • Solar plexus forbindes med farven gul
  • Element: ild.
  • Krystaller, der støtter op om solar plexus chakra: Citrin, pyrit, rutileret kvarts, gul jasper, rav, månesten, opal, gul Calcit, gul jade 
  • Relateret til: Toppen af maven, mellem navlen og bunden af brystbenet. Musklerne og fordøjelsessystemet, og det har en kirtelforbindelse med binyrerne og bugspytkirtlen.
  • Arbejder du med dit solar plexus kan du blive mere spontant og være mere åben for at gå efter dine drømme. Herudover kan du mærke en større respekt overfor dig selv og andre mennesker.

Hjerte chakra/anahata:

Dette er chakraet for kærlighed, medfølese og tilgivelse. Det er tæt forbundet med din evne til at elske og være en venlig sjæl. Det beskrives også som det område, der forbinder din krop, sind og sjæl. Når dit hjerte chakra er balanceret er du medfølende, sympatisk og mærker en grundlæggende følelse af fred i dit liv.

  • Hjerte chakraet i ubalance: Er dit hjerte chakra for lukket vil du have svært ved at relatere til andre mennesker. Du kan ikke finde tilgivelse til dem der har gjort dig ondt og du kan derfor mangle tillid til andre mennesker. Er det for åbent kan du opleve, at du er bange for at blive afvist og når du har nogle du elsker oplever du ofte følelser som jalousi og besiddende adfærd. Du vil ofte elske “for meget” og føle at du ikke selv er værd at elske. 
  • Hjerte chakraet forbindes med farverne grøn og lyserød.
  • Element: luft
  • Krystaller, der støtter op om hjerte chakraet er blandt andet: Rosenkvarts, grøn aventurin, rhodochrosite, peridot, grøn jade, malachit, pink turmalin, mos agat og rubin
  • Relateret til: Hjertet, brystkasse, lungerne og kredsløbet og har en kirtelforbindelse med thymus.

Hals chakra/vishuddha:

Halschakraet er forbundet til al kommunikation. Et balanceret hals chakra kan medvirke til at du nemt kan tale din sandhed uden at være taktløs for dem omkring dig. Du kan nemmere føle dig tilfreds og i balance med at være den du er fordi du nemt kan fortælle dem omkring dig din sandhed. 

  • Halschakra i ubalance: Hvis dit halschakra er lukket har du svært ved at udtrykke dig. Du kan have en følelse af, at andre ikke er interesserede i hvad du har at sige. Dine holdninger kan være inkonsekvente og du kan fremstå upålidelig. Hvis den på den anden side er for åbent, kan du være meget snakkesalig – også på de tidspunkter det nok vil være bedre at tie. Man kan fremstå arrogant og selvretfærdig.  Ønsker du at blive en god kommunikator, så er det hals chakraet, du skal arbejde med. 
  • Hals chakraet forbindes med farven blå
  • Element: Æteren. 
  • Krystaller, der støtter op om hals chakraet er blandt andet: Akvamarin, blå apatit, angelit, tyrkis, blå safir, blue lace agat, blå calcit, amazonite
  • Relateret til: Hals, tænder, mund, næse og ører 

Tredje øje chakra/Ajna

Det tredje øje, er hvor vores intuition sidder. Det er et kraftfuldt område, hvor det – hvis det er velbalanceret – kan åbne op for vores genkendelse af den guddommelige og universelle kraft. Et balanceret tredje øje vil vise sig ved at du fremstår karismatisk og din intuition er knivskarp. Du mærker nemt hvad der er godt for dig og hvad dit livsformål er. Det er nemt for dig at manifestere dine ønsker.

  • Det tredje øje i ubalance: Er det tredje øje lukket, kan du have svært ved at have tiltro til dit højere formål. Måske du føler, at du ikke gør en forskel i verden. Det kan også vise sig, ved at du har svært ved at træffe beslutninger. Søvnproblemer og klodsethed kan også være symptomer på et lukket tredje øje. Er det tilgengæld for åbent, kan det vise sig ved, at du fremstår arrogant og for logisk tænkende. Du glemmer at tænke med hjertet frem for kun med den rationelle del af dit sind.
  • Det trejde øje forbindes med farven indigo
  • Element: Ekstrasensorisk perception, lys og telepatisk energi
  • Krystaller, der støtter op om det tredje øje er blandt andet:  Thansalite, angelite, blå aventurin, celestit, azurite, labradorit, ametyst, fluorite, loilite 
  • Relateret til: kraniet, dine øjne og har en kirtelforbindelse med dine hypofyse.

Krone chakra/Sahasrara

Dette område handler om spiritualitet og en højere forståelse af fx selvet, livet og det guddommelige. Det er det højeste chakra og er med til at afgøre hvor forbundet du er til spirit. Et velbalanceret krone chakra kan sikre dig fred og glæde inderst inde i din kerne. Du er god til at se og sætte pris på de små mirakler man ser hver dag. Et krone chakra i balance bringer dig en følelse af harmoni og en dyb tilfredshed med den du er. 

  • Krone chakra i ubalance: Er krone chakraet for åbent, kan det resultere i en dybereliggende træthed der er tilstede i krop, sind og sjæl. Det kan være svært at træffe beslutninger og man kan mangle en følelse af at høre til. Er det for åbent kan det resultere i depression, frustrationer og endda svære psykoser. 
  • Farver, der forbindes til krone chakraet: Hvid og lille
  • Element: Tanke og kosmisk energi
  • Krystaller, der passer til krone chakraet: Safir, blå opal, hvid calcit, ametyst, månesten, selenit
  • Relaterert til: Hud, hjernebark og øvre kranium og har en kirtelforbindelse med pinealkirtlen.
Forfatter: Mette Lund Køstner

Spirit of Wonder